Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1797/2021 · Bekendtgørelse om godkendelse som fest- eller scenefyrværker

BEK 1797/2021 Art. 8

Godkendelse som festfyrværker

Van krachtOfficiële tekst

I forbindelse med ansøgning om godkendelse som fest- eller scenefyrværker, sender Sikkerhedsstyrelsen hurtigst muligt en kvittering for modtagelse af ansøgningen. Kvitteringen skal indeholde oplysninger om klagemulighed, sagsbehandlingsfristen i stk. 2 og de i stk. 3 og 4 nævnte forhold.

Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen træffer afgørelse om godkendelse efter § 6 senest 1 måned efter gennemført og bestået kursus og modtagelse af fuldstændig dokumentation, jf. § 9, stk. 1.

Stk. 3. Fristen i stk. 2 kan forlænges én gang, hvis sagens kompleksitet berettiger til det. Sikkerhedsstyrelsen skal inden udløbet af fristen begrunde forlængelsen over for ansøgeren og oplyse en ny frist for, hvornår afgørelse vil blive truffet.

Stk. 4. Har Sikkerhedsstyrelsen ikke truffet afgørelse inden udløbet af fristerne i stk. 2 eller 3, kan godkendelsen anses for meddelt.