BEK 1757/2021 · Bekendtgørelse om pulje til at understøtte innovative indkøb i sundhedsvæsenet
BEK 1757/2021 Art. 7
Støtteberettigede indsatser
Ansøgningen skal indeholde følgende: 1) Oplysninger om projektholder og eventuelle samarbejdspartnere og regnskabsansvarlige personer. Ved samarbejdspartner forstås deltagere i projektet, som indgår i forberedelsen af det innovative indkøb. Samarbejdspartnere kan både være offentlige og private aktører. 2) En beskrivelse af, hvad der ansøges om støtte til, herunder hvordan det understøtter et eventuelt efterfølgende innovativt indkøb. 3) Projektets budget. 4) Oplysninger om størrelsen på eventuel anden finansiering, herunder anden offentlig finansiering, som indgår i projektet, og hvorfra denne stammer.
Stk. 2. Ansøgninger hvor de gældende krav og formalia ikke er opfyldt, samt ansøgninger, der falder uden for rammerne af den enkelte ansøgningsrunde, kan afvises.