Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1635/2021 · Bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2021/2022

BEK 1635/2021 Art. 2

Krav om målrettede efterafgrøder

Van krachtOfficiële tekst

Virksomheden skal i planperioden 2021/2022 udlægge arealer etableret med målrettede efterafgrøder efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret, jf. dog § 4. Arealer med målrettede efterafgrøder skal efterfølgende i planperioden anvendes til dyrkning af en forårssået afgrøde eller udlægges med blomsterbrak eller bestøverbrak, som defineret i bestemmelserne i § 2, nr. 6 og 7, i bekendtgørelse nr. 648 af 13. april 2021 om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget for planperioden 2021/2022, eller senere bestemmelser, der måtte afløse de nævnte bestemmelser.

Stk. 2. Arealet med målrettede efterafgrøder skal udgøre en procentdel af den del af virksomhedens efterafgrødegrundareal, der er beliggende i det pågældende kystvandopland. Procentdelen for de enkelte kystvandoplande er fastsat i bilag 1.

Stk. 3. For virksomheder, der deltager i den frivillige ordning i medfør af bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar 2021 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v., reduceres det målrettede efterafgrødekrav, jf. stk. 2, med følgende: 1) Det antal hektar i kystvandoplandet, opgjort i hektar målrettede efterafgrøder, for hvilke Landbrugsstyrelsen har givet virksomheden tilsagn om tilskud, jf. § 13, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar 2021. 2) Den reduktion af virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden 2020/2021, som Landbrugsstyrelsen har godkendt, at virksomheden deltager med i den frivillige ordning, jf. § 15 i bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar 2021, omregnet til hektar målrettede efterafgrøder for kystvandoplandet.