BEK 1328/2021 Art. 2
Vurdering af realkompetencer
Realkompetencevurdering foretages af uddannelsesinstitutioner, der er godkendt til at udbyde de uddannelser eller moduler, som realkompetencevurderingen foretages i forhold til. Institutionen foretager realkompetencevurderingen i forhold til de uddannelser, jf. § 1, stk. 1, og moduler heraf, som institutionen er godkendt til at udbyde.
Stk. 2. Institutionen skal sikre, at de kompetencer, som anerkendes, kan sidestilles med de adgangskrav og mål, der er fastsat for den uddannelse og de moduler, som vurderingen foretages i forhold til.
Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen oplyser ansøgere til akademi- og diplomuddannelser om muligheden for realkompetencevurdering på institutionens hjemmeside.