Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1292/2021 · Bekendtgørelse om ansøgningspuljen til landsdækkende frivillige sociale organisationer (ULFRI)

BEK 1292/2021 Art. 6

Tildelingskriterier og budget

Van krachtOfficiële tekst

Der gælder følgende tildelingskriterier for at opnå tilskud fra ansøgningspuljen: 1) Organisationen varetager både generel interessevaretagelse og konkrete aktiviteter. 2) Organisationens sociale indsats skal være organisationens hovedformål eller udgøre en væsentlig del af organisationens aktiviteter. 3) Den frivillige aktivitet eller handling skal udgøre en del af organisationens samlede indsats. 4) Organisationen skal være landsdækkende eller have et landsdækkende sigte ved at have haft aktiviteter i mindst 3 regioner inden for de seneste 2 år eller med deltagelse af borgere fra mindst 3 regioner inden for de seneste 2 år.

Stk. 2. Der gælder endvidere følgende organisatoriske krav for at opnå tilskud fra ansøgningspuljen: 1) Organisationen skal være formaliseret. 2) Organisationen skal have eksistereret i mindst 2 år, og der skal foreligge 2 afsluttede reviderede årsregnskaber. 3) Organisationen skal have en omsætning på mindst 25.000 kr. i årsregnskabet for 2019.

Stk. 3. Hvis organisationen har modtaget tilskud til drift fra udlodningspuljen til landsdækkende handicaporganisationer og foreninger (ULHAN), kan der ikke ydes tilskud fra denne ansøgningspulje.