BEK 1228/2021 Art. 2
Sygeplejerskens ansvars- og funktionsområde
Specialsygeplejersken er ansvarlig for sin funktionsudøvelse i henhold til sin autorisation som sygeplejerske, jf. lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.
Stk. 2. Funktionsområdet for en specialsygeplejerske i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje omfatter, at sygeplejersken på videregående niveau svarende til niveau 6 i kvalifikationsrammen for livslang læring påtager sig et særligt ansvar for befolkningens mentale sundhed inden for den kliniske psykiatriske og børne-/ungdomspsykiatriske sygepleje, jf. også bilag 1, herunder: 1) Klinisk psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje. 2) Sundhedspædagogik, formidling og didaktik. 3) Kvalitetsudvikling og tværfagligt, tværprofessionelt og tværsektoriel koordinering og samarbejde.