BEK 1123/2021 Art. 40
Kompensationsberettigede omkostninger
Der ydes kompensation for faste omkostninger, som virksomheden har anvendt og afholdt i Danmark. Omkostningen kan medtages, hvis den kan henføres til kompensationsperioden, uanset om den faktiske betaling for omkostningen falder i eller uden for kompensationsperioden.
Stk. 2. Virksomheder, som har en samlet omsætningsnedgang på minimum 30 pct. som følge af én eller flere COVID-relaterede restriktioner angivet i § 1, stk. 4, nr. 2-11, der modtager kompensation efter § 41, stk. 1 eller 6, kompenseres efter følgende procentsatser: 1) En omsætningsnedgang fra og med 80 pct. op til 100 pct., medfører en kompensationssats på 90 pct. 2) En omsætningsnedgang fra og med 75 pct. op til 80 pct., medfører en kompensationssats på 85 pct. 3) En omsætningsnedgang fra og med 70 pct. op til 75 pct., medfører en kompensationssats på 80 pct. 4) En omsætningsnedgang fra og med 65 pct. op til 70 pct., medfører en kompensationssats på 75 pct. 5) En omsætningsnedgang fra og med 60 pct. op til 65 pct. medfører en kompensationssats på 70 pct. 6) En omsætningsnedgang fra og med 55 pct. op til 60 pct. medfører en kompensationssats på 65 pct. 7) En omsætningsnedgang fra og med 50 pct. op til 55 pct. medfører en kompensationssats på 60 pct. 8) En omsætningsnedgang fra og med 45 pct. op til 50 pct. medfører en kompensationssats på 55 pct. 9) En omsætningsnedgang fra og med 40 pct. op til 45 pct. medfører en kompensationssats på 50 pct. 10) En omsætningsnedgang fra og med 35 pct. op til 40 pct. medfører en kompensationssats på 45 pct. 11) En omsætningsnedgang fra og med 30 pct. op til 35 pct. medfører en kompensationssats på 40 pct.
Stk. 3. Virksomheder, som har en samlet omsætningsnedgang på minimum 35 pct. som følge af én eller flere restriktioner angivet i § 1, stk. 4, nr. 3, 5 og 6, der modtager kompensation efter § 41, stk. 5, kompenseres efter følgende procentsatser: 1) 80 pct., hvis omsætningsnedgangen har været fra og med 90 pct. op til 100 pct. 2) 75 pct., hvis omsætningsnedgangen har været fra og med 85 pct. op til 90 pct. 3) 70 pct., hvis omsætningsnedgangen har været fra og med 80 pct. op til 85 pct. 4) 65 pct., hvis omsætningsnedgangen har været fra og med 75 pct. op til 80 pct. 5) 60 pct., hvis omsætningsnedgangen har været fra og med 70 pct. op til 75 pct. 6) 55 pct., hvis omsætningsnedgangen har været fra og med 65 pct. op til 70 pct. 7) 50 pct., hvis omsætningsnedgangen har været fra og med 60 pct. op til 65 pct. 8) 45 pct., hvis omsætningsnedgangen har været fra og med 55 pct. op til 60 pct. 9) 40 pct., hvis omsætningsnedgangen har været fra og med 50 pct. op til 55 pct. 10) 35 pct., hvis omsætningsnedgangen har været fra og med 45 pct. op til 50 pct. 11) 30 pct., hvis omsætningsnedgangen har været fra og med 40 pct. op til 45 pct. 12) 25 pct., hvis omsætningsnedgangen har været fra og med 35 pct. op til 40 pct.
Stk. 4. Virksomheder, som har forbud mod at holde åbent i henhold til § 3, kompenseres med 100 pct. af virksomhedens faste omkostninger, i det tidsrum forbuddet er gældende, hvis virksomheden ikke har haft omsætning i denne periode. Hvis virksomheden har omsætning i det tidsrum, hvor forbuddet er gældende, kompenseres virksomheden efter reglerne for virksomheder omfattet af stk. 2.
Stk. 5. Virksomheder omfattet af § 3, stk. 1, § 11, stk. 2, § 17, stk. 2 og § 20, stk. 2, der modtager kompensation efter § 41, stk. 5, og som i samme kompensationsperiode modtager kompensation som følge af andre restriktioner angivet i § 1, stk. 4, kompenseres efter reglerne for virksomheder der modtager kompensation efter § 41, stk. 1 eller 6.