BEK 1087/2021 Art. 6
Kompensationsberettiget tab og krav
Kompensation efter denne bekendtgørelse er betinget af, at freelancerens mv. indkomst for indkomståret 2020 ikke overstiger 800.000 kr. For freelancere mv. som søger om kompensation tidligst fra og med den 9. december 2020 er kompensationen efter § 5, stk. 1-2, betinget af, at freelancerens mv. indkomst for indkomståret 2020 eller 2021 ikke overstiger 800.000 kr.
Stk. 2. Til indkomsten efter stk. 1, medregnes summen af freelancerens mv.: 1) personlige indkomst, 2) aktieindkomst fra selskaber, hvis omsætning indgår i grundlaget for kompensation, og 3) skattepligtige overskud fra selvstændig virksomhed i virksomhedsordningen.