Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 318/2021 · Bekendtgørelse om tilskud til vådområdeprojekter og lavbundsprojekter

BEK 318/2021 Art. 17

Prioritering af projekter

Van krachtOfficiële tekst

Ansøgninger om tilskud til forundersøgelse af vådområdeprojekter til fjernelse af kvælstof, jf. § 3, nr. 1, prioriteres indenfor puljen afsat til sådanne efter bedste omkostningseffektivitet i form af kr. pr. kg N pr. år.

Stk. 2. Ansøgninger om tilskud til etablering af vådområdeprojekter til fjernelse af kvælstof, jf. § 3, nr. 2, prioriteres indenfor puljen afsat til sådanne efter bedste omkostningseffektivitet i form af kr. pr. kg N pr. år.

Stk. 3. Såfremt flere projekter angående forundersøgelse eller etablering af kvælstofvådområder har samme omkostningseffektivitet, prioriteres disse indenfor de enkelte puljer efter størrelsen af kvælstofreduktionen, således at projektet med størst reduktionspotentiale prioriteres højest.

Stk. 4. Et eller flere projekter om etablering af kvælstofvådområder må ikke overstige rammerne for den forventede kvælstofreduktionseffekt i et delvandopland, jf. bilag 1. Såfremt der i samme ansøgningsrunde indkommer ansøgninger om etablering af kvælstofvådområder til samme delvandopland, der tilsammen reducerer med mere end den forventede kvælstofreduktionseffekt, gives der afslag til det projekt, der opnår den laveste prioritering. Reducerer projektet med den højeste prioritering med mere end den forventede kvælstofreduktionseffekt, gives der afslag til dette projekt, og projekter med lavere prioritering kan derefter opnå tilsagn, indtil reduktionsbehovet er opfyldt, jf. dog stk. 5 og 6.

Stk. 5. Den i bilag 1 angivne udskudte indsats for kvælstofreduktion fra delvandoplandet medregnes i begrænsningen i stk. 4, hvis der fortsat er et kvælstofindsatsbehov, og overstigningen ikke bidrager til at den samlede reduktion af kvælstofbelastning ved gennemførelse af vådområder overstiger den samlede sum af den forventede kvælstofreduktionseffekt i bilag 1.

Stk. 6. Begrænsningen i stk. 4 og 5, kan fraviges i særlige tilfælde, såfremt det vurderes, at kvælstofreduktionen i delvandoplandet fortsat ligger inden for rammerne af den udskudte indsats i de gældende vandområdeplaner, og overstigningen ikke bidrager til at den samlede reduktion af kvælstofbelastning ved gennemførelse af vådområder overstiger den samlede sum af den forventede kvælstofreduktionseffekt i bilag 1. Såfremt der sker en fravigelse, medregnes kvælstofreduktionen i begrænsningen i stk. 4.

Stk. 7. Landbrugsstyrelsen tildeler tilsagn til ansøgninger om etableringer efter prioriteringen i stk. 4-6, indtil bevillingsrammen er nået.