BEK 2004/2020 · Bekendtgørelse om revision af Seniorpensionsenhedens årsregnskaber
BEK 2004/2020 Art. 5
Den eksterne revision
Til brug for bestyrelsen for Seniorpensionsenheden skal den eksterne revision føre en revisionsprotokol. Der skal i protokollen redegøres for den i årets løb udførte revision, som kan danne grundlag for revisionsmæssige delkonklusioner. Protokollen skal fremlægges på ethvert bestyrelsesmøde, og enhver protokoltilføjelse forelægges ekstern revision og revisionschefen, hvis bestyrelsen har oprettet en intern revision., og underskrives af den samlede bestyrelse,
Stk. 2. I protokollatet vedrørende årsregnskabet skal der redegøres for arten og omfanget af den udførte revision og konklusionen herpå. Derudover skal arbejdsdelingen mellem intern revision og ekstern revision omtales.
Stk. 3. Den eksterne revision skal i et særskilt afsnit i protokollatet vedrørende årsregnskabet oplyse om udførelse af eventuelle assistance- eller rådgivningsopgaver.
Stk. 4. Den eksterne revision skal kort redegøre for sin egen habilitet i forhold til revision af Seniorpensionsenheden, hvis den eksterne revision også påtager sig revisionsopgaver for Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 5. Fremgår det af ledelsesberetningen, at aflæggelsen af regnskabet er forbundet med usikkerhed, skal revisor særskilt redegøre for de handlinger og opgaver, der er udført i forhold til disse usikkerheder.