Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1735/2020 · Bekendtgørelse om markedsovervågning af droneområdet

BEK 1735/2020 Art. 7

Foranstaltninger

Van krachtOfficiële tekst

Er et produkt ikke i overensstemmelse med eller lever en erhvervsdrivende ikke op til Europa-Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/945 af 12. marts 2019, træffer Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen afgørelse over for erhvervsdrivende, der har bragt et produktet i omsætning, eller som har været et led i afsætningen af et produkt, om at 1) advare brugerne om de risici, der er ved produktet, 2) stoppe markedsføring, der kan vildlede brugere, 3) afhjælpe forhold, som ikke er i overensstemmelse med reglerne, 4) stoppe salg eller udlevering af produktet, 5) tilbagetrække produktet fra markedet effektivt og øjeblikkeligt, 6) tilbagekalde produktet fra brugerne eller 7) destruere produktet.

Stk. 2. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan foranledige, at produktet destrueres, hvis dette ikke er sket inden for rimelig tid efter modtagelsen af påbuddet efter stk. 1, nr. 7. Udgifterne til destruktion afholdes af den, der har fået et påbud.

Stk. 3. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan påbyde ejeren af en onlinegrænseflade at ændre eller fjerne indhold, der henviser til et produkt, der ikke er i overensstemmelse med regler i Europa-Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/945 af 12. marts 2019.