Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1282/2020 · Bekendtgørelse om sikring af havne

BEK 1282/2020 Art. 4

Havne

Van krachtOfficiële tekst

Havnen er ansvarlig for, at der for havne omfattet af denne bekendtgørelse er udarbejdet en havnesårbarhedsvurdering, der er godkendt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Stk. 2. Havnesårbarhedsvurderingen skal være udarbejdet af en anerkendt sikringsorganisation i samarbejde med politidirektøren, jf. dog § 5.

Stk. 3. Havnesårbarhedsvurderingen skal udarbejdes ved brug af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens skabelon. Skabelonen er tilgængelig på styrelsens hjemmeside.

Stk. 4. Havnesårbarhedsvurderingen skal som minimum omfatte de forhold, som er nævnt i bilag 1. I havnesårbarhedsvurderingen skal der endvidere tages behørigt hensyn til de særlige kendetegn ved forskellige afsnit af den enkelte havn og ved de tilstødende områder, hvis disse har indvirkning på sikringen i havnen, samt til de sårbarhedsvurderinger af havnefaciliteter inden for havnens grænser, som er udført i medfør af bekendtgørelse om sikring af havnefaciliteter.

Stk. 5. Havnesårbarhedsvurderingen skal indeholde en beskrivelse af havnens sikringsmæssige afgrænsning. Afgrænsningen skal være fastlagt på grundlag af sårbarhedsvurderingen og omfatte områder, der har direkte eller indirekte indflydelse på havnens mulighed for at opretholde sin sikring efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 6. Hvis havnen anløbes af ro-ro passagerskibe eller ro-ro lastskibe, der også medfører passagerer, skal dette specifikt fremgå af havnesårbarhedsvurderingen.

Stk. 7. Havnen skal give den anerkendte sikringsorganisation og politidirektøren de nødvendige oplysninger om havnen og havnefaciliteter til brug for udarbejdelsen af sårbarhedsvurderingen.

Stk. 8. Havnen sender havnesårbarhedsvurderingen til godkendelse i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som træffer afgørelse om godkendelse, hvis sårbarhedsvurderingen opfylder kravene i denne bekendtgørelse.

Stk. 9. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens godkendelse af en havnesårbarhedsvurdering udløber 5 år efter godkendelsesdatoen, medmindre den forinden af anden årsag er bortfaldet.