Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1158/2020 · Bekendtgørelse om videodelingsplatformstjenester

BEK 1158/2020 Art. 4

Anvendelsesområde

Van krachtOfficiële tekst

En social medietjeneste er omfattet af bekendtgørelsens regler, hvis udbud af billedprogrammer, brugergenererede videoer eller begge dele til offentligheden udgør en væsentlig funktion i tjenesten, jf. § 2, nr. 1.

Stk. 2. Udbud af billedprogrammer, brugergenererede videoer eller begge dele udgør en væsentlig funktion i tjenesten i henhold til stk. 1, hvis det audiovisuelle indhold ikke blot er et supplement til eller udgør en mindre del af den sociale medietjenestes aktiviteter.

Stk. 3. Kulturministeriet fastlægger retningslinjer for vurderingen af, hvornår udbud af billedprogrammer, brugergenererede videoer eller begge dele udgør en væsentlig funktion efter stk. 1 og 2.