BEK 978/2020 Art. 16
Aldersvurdering af programmer på fjernsyn og on demand audiovisuelle medietjenester
Udbydere af fjernsynsvirksomhed og on demand audiovisuelle medietjenester er ansvarlige for at aldersvurdere programmer og skal aldersmærke programmer efter regler fastsat i medfør af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Kravet om aldersvurdering og aldersmærkning i henhold til stk. 1 gælder ikke for følgende programtyper: 1) Nyheds- og aktualitetsprogrammer. 2) Undervisnings- og forskningsprogrammer. 3) Informationsprogrammer om ideel, politisk eller religiøs virksomhed. 4) Musikprogrammer. 5) Idrætsprogrammer. 6) Hobby-, instruktions- og fritidsprogrammer. 7) Direkte udsendelser. 8) Foromtale af programmer.