BEK 945/2020 Art. 2
Efter § 89, stk. 1, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. må programvirksomhed, der er omfattet af § 1, ikke forsynes med overliggende indslag til kommercielle formål eller ændres uden samtykke fra de udbydere, der udøver programvirksomheden, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Uanset stk. 1 skal en udbyder ikke give samtykke til: 1) overliggende indslag, som modtageren af tjenesten udelukkende har taget initiativ til eller tilladt til privat brug såsom overliggende indslag som følge af tjenester for individuel kommunikation, 2) kontrolelementer af enhver brugergrænseflade, der er nødvendige for driften af udstyret eller for programnavigering såsom volumenbjælker, søgefunktioner, navigationsmenuer eller kanaloversigter, 3) overliggende indslag i form af advarselsmeddelelser, oplysninger i offentlighedens interesse, undertekster eller kommerciel kommunikation såsom reklamer m.v., der leveres af udbyderen af programvirksomheden, og 4) datakompressionsteknikker, der mindsker størrelsen af en datafil, og andre teknikker, der kan tilpasse en tjeneste til distributionsmidlet, såsom opløsning og kodning, uden nogen ændring af indholdet, med forbehold for Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger vedrørende adgang til det åbne internet m.v.