Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 934/2020 · Bekendtgørelse om anmeldelse, registrering, stempling af og kontrol med varer af ædle metaller

BEK 934/2020 Art. 2

Anmeldelse og registrering af navnestempler

Van krachtOfficiële tekst

Anmeldelse af danske navnestempler skal ske til Sikkerhedsstyrelsen via en digital løsning anvist af Sikkerhedsstyrelsen.

Stk. 2. Anmeldelse af navnestempler registreret i et andet land i EU/EØS, der kan sidestilles med danske stempler, skal ske til Sikkerhedsstyrelsen via en digital løsning anvist af Sikkerhedsstyrelsen. For at et navnestempel registreret i et andet land i EU/EØS kan anmeldes, skal navnestemplet opfylde betingelserne i § 6, stk. 4, i lov om ædle metaller og konfliktmineraler. Navnestemplet må ikke kunne forveksles med en mærkning, der allerede benyttes i Danmark.

Stk. 3. En virksomhed kan anmelde flere navnestempler, når navnestemplerne anmeldes særskilt.

Stk. 4. Et navnestempel, der er slettet af navnestempelregistret, kan de efterfølgende 3 år ikke på ny registreres af andre end den tidligere navnestempelindehaver, medmindre denne giver sit samtykke.

Stk. 5. Anmeldelsen bliver registreret i navnestempelregistret, når Sikkerhedsstyrelsen har truffet afgørelse om, at navnestemplet kan registreres og registreringsgebyret, jf. § 15, stk. 1, er betalt.