Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 729/2020 · Bekendtgørelse om udstedelse af certifikater for levende dyr, fødevarer, foder, animalske biprodukter og afledte produkter, avlsmateriale og fødevarekontaktmaterialer

BEK 729/2020 Art. 5

Procedure for udstedelse af erstatningscertifikater

Van krachtOfficiële tekst

Eksportvirksomheden eller eksportøren skal fremsende en skriftlig anmodning om udstedelse af erstatningscertifikat til Fødevarestyrelsen, jf. stk. 2 og 3, hvorefter Fødevarestyrelsen vil foretage en konkret vurdering af, hvorvidt der er grundlag for at udstede et erstatningscertifikat.

Stk. 2. Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, herunder kopi af det udstedte certifikat og oplysninger om årsagen til, at der ønskes udstedt et erstatningscertifikat.

Stk. 3. Anmodningen skal være vedlagt nødvendig dokumentation for håndtering og opbevaring af sendingen efter afsendelsen.

Stk. 4. Opsplitning af en oprindelig sending med henblik på udstedelse af et erstatningscertifikat for hver delsending kan ske, når eksportvirksomheden eller eksportøren kan fremlægge dokumentation for følgende: 1) Den oprindelige sending er i modtagerlandets kompetente myndigheds varetægt. 2) Modtagerlandets kompetente myndighed har accepteret, a) at sendingen opsplittes, og b) at Fødevarestyrelsen udsteder erstatningscertifikater for hver delsending.

Stk. 5. Erstatningscertifikater af INTRA-certifikater vedrørende sendinger af levende dyr og avlsmateriale kan udelukkende udstedes, når mindst ét af følgende vilkår er opfyldt: 1) Konstatering af fejl og mangler, som Fødevarestyrelsen har begået, og hvor Fødevarestyrelsen selv har mulighed for at verificere, at der er begået en fejl. 2) Den kompetente myndighed i bestemmelses- eller transitlandet anmoder Fødevarestyrelsen om at rette fejl eller mangler ved et udstedt certifikat, og hvor Fødevarestyrelsen enten kan verificere, at der er begået en fejl, eller den kompetente myndighed i udlandet kan garantere for de oplysninger, som den ønsker ændret.