Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 722/2020 · Bekendtgørelse om uddannelsen til fodterapeut

BEK 722/2020 Art. 15

Andre bestemmelser

Van krachtOfficiële tekst

De uddannelsesinstitutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen, fastsætter i fællesskab inden for bekendtgørelsens rammer de nærmere regler for uddannelsen i en uddannelsesordning. Uddannelsesordningen skal sikre, at uddannelsen opfylder kravene i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed samt de forskrifter, som Sundhedsstyrelsen fastsætter.

Stk. 2. Uddannelsesordningen skal som minimum indeholde: 1) Retningslinjer for optagelse til uddannelsen, herunder kriterier for egnethedsvurdering. 2) Plan for fordeling og tilrettelæggelse af teori- og praktisk undervisning samt klinikundervisning. 3) Mål og indhold for hvert af uddannelsens tre moduler. 4) Fag- og timefordeling i teoriundervisningen. 5) Eventuelle særlige krav til undervisnings- og arbejdsformer. 6) Retningslinjer for interne prøver og ekstern eksamen. 7) Retningslinjer for re- og sygeeksamen. 8) Retningslinjer for udarbejdelse og godkendelse af elevernes logbøger. 8) Retningslinjer for afgivelse af standpunktsbedømmelser. 9) Retningslinjer for behandling af klager, herunder klager over prøver. 10) Ordensregler, herunder bestemmelser om fravær og bortvisning. 11) Retningslinjer vedrørende specialpædagogisk bistand (SPS). 12) Uddannelsesordningens ikrafttræden.

Stk. 3. Uddannelsesordningen godkendes af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet efter udtalelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Stk. 4. Ændringer i uddannelsesordningen træder i kraft ved nyt optag til uddannelsen. Uddannelsesordningen offentliggøres på uddannelsesinstutionernes hjemmesider.