BEK 269/2020 Art. 13
Naturstyrelsens opgaver
Følgende opgaver og beføjelser i henhold til jagt og vildtforvaltningsloven udøves af Naturstyrelsen: 1) Yde tilskud til fremme af de interesser, som loven tilsigter at varetage, for så vidt angår etablering af mindre vådområder og "Plant for vildtet", jf. lovens § 12. 2) Pålægge en grundejer at foretage foranstaltninger til varetagelse af de hensyn, der er nævnt i lovens § 37, samt i givet fald udføre foranstaltningen, dog kun for så vidt angår vildt, der er fastsat jagttid for, jf. lovens § 38. 3) Påse, at loven og regler udstedt efter loven overholdes, jf. lovens § 47, stk. 1. 4) Påse, at forbud og påbud efterkommes, og at vilkår for tilladelser overholdes, jf. lovens § 47, stk. 2. 5) Adgang uden retskendelse til offentlige og private ejendomme for at udøve de beføjelser, der er tillagt styrelsen i medfør af jagt- og vildtforvaltningslovgivningen, jf. lovens § 50.
Stk. 2. Naturstyrelsen kan gøre undtagelse fra regler, der er udstedt med hjemmel i § 33 i lov om jagt og vildtforvaltning eller fortsat er i kraft i medfør af lovens § 60, når det ansøgte ikke er i strid med formålet med oprettelsen af reservatet.