BEK 160/2020 · Bekendtgørelse om indsamling m.v.
BEK 160/2020 Art. 9
Håndtering og anvendelse af indsamlede midler, regnskab og revision m.v.
Organisationer, der har fået tilladelse efter indsamlingslovens § 4, skal udarbejde et årsregnskab, jf. indsamlingslovens § 4, stk. 5. Årsregnskabet skal indeholde 1) oplysninger om, hvilke indsamlinger organisationen har foretaget i det pågældende regnskabsår, 2) oplysninger om de enkelte indsamlingers indtægter og anvendelsen af de indsamlede midler, herunder eventuelle udgifter til administration, 3) en beretning, der beskriver væsentlige begivenheder eller aktiviteter i forbindelse med årets indsamlinger, og 4) en erklæring om, at indsamlingen er foretaget i overensstemmelse med reglerne i indsamlingsloven og denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Årsregnskab, beretning og erklæring nævnt i stk. 1 skal være underskrevet af de ansvarlige for indsamlingen og skal være udfærdiget på dansk eller engelsk.
Stk. 3. Årsregnskabet skal indsendes til Indsamlingsnævnet senest seks måneder efter regnskabsårets afslutning.
Stk. 4. Indsamlingsnævnet kan i forbindelse med kontrol af et årsregnskab kræve yderligere oplysninger fra organisationen.