Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1490/2019 · Bekendtgørelse om miltbrand (Anthrax)

BEK 1490/2019 Art. 6

Van krachtOfficiële tekst

Et husdyrbrug, der er mistænkt for at være smittet med miltbrand, jf. § 3, pålægges et offentligt tilsyn af Fødevarestyrelsen. Det offentlige tilsyn kan omfatte følgende: 1) Forbud mod at fjerne dyr af modtagelige arter fra husdyrbruget. 2) Forbud mod at tilføre husdyrbruget dyr af modtagelige arter. 3) Påbud om at lade dyr af modtagelige arter på husdyrbruget undersøge for smitte med miltbrand. 4) Påbud om at lade dyr af modtagelige arter aflive, herunder i diagnostisk øjemed eller som led i bekæmpelsen af miltbrand. 5) Påbud om, at dyr af modtagelige arter, der dør eller aflives, skal undersøges af en dyrlæge. 6) Påbud om, at dyr af modtagelige arter, der går på græs, skal holdes inde eller opstaldes. 7) Påbud om, at færdsel til eller fra husdyrbruget af mennesker, køretøjer eller transportmidler m.v. kun må finde sted efter forudgående tilladelse fra Fødevarestyrelsen. 8) Påbud om, at der ikke flyttes kød, dyrekroppe, avlsmateriale, foder, redskaber, materialer, som kan være inficeret, husdyrgødning, strøelse eller animalsk affald fra husdyrbruget, medmindre der foreligger tilladelse hertil fra Fødevarestyrelsen. 9) Påbud om, at mejeriet skal afhente mælk i husdyrbruget sidst på ruten.