Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1400/2019 · Bekendtgørelse om garantibidrag, tarif og kapitaliseringsgrænse i 2020 i Arbejdsmarkedets Tillægspension

BEK 1400/2019 Art. 2

Van krachtOfficiële tekst

Fastsættelse af tariffen for bidrag vedrørende 2020 sker i henhold til bekendtgørelse om fastsættelse af maksimalt garantibidrag og tarif i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2. Ved fastsættelse af tariffen for 2020 er anvendt en markedsværdibaseret optjeningsrente. Den markedsværdibaserede optjeningsrente er fastlagt som en markedsrentekurve pr. 30. september 2019. Markedsrentekurven er bestemt som en nulkuponrentestruktur.

Stk. 3. Markedsrentekurven, jf. stk. 2, og de aktuarmæssige formler for fastsættelse af tariffen for 2020 fremgår af ATP’s Pensions- og hensættelsesgrundlag, som er tilgængeligt på www.borger.dk.

Stk. 4. For hver 100 kr. i garantibidrag vedrørende 2020 optjener medlemmer født i perioden fra 1. juli 1954 til 31. december 1967 årlig livsvarig pension, som det fremgår af bilag 1.

Stk. 5. For hver 100 kr. i garantibidrag vedrørende 2020 optjener medlemmer født i perioden fra 1. januar 1968 til 31. december 2004 årlig livsvarig pension baseret på forrentning frem til 2035, som det fremgår af bilag 2.

Stk. 6. I år 2035 opskrives den i stk. 5 anførte pensionsret med forrentning for en ny periode. En tidsbegrænset periode vil blive efterfulgt af endnu en periode. Ved sidste opskrivning inden opnået pensionsalder, jf. § 1 a i lov om social pension, er forrentningsperioden livslang. Ved opskrivninger af pensionsretten anvendes den rente, som fastsættes i ATP’s Pensions- og hensættelsesgrundlag.