Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1119/2019 · Bekendtgørelse om kontrol af elektriske installationer i forsamlingslokaler

BEK 1119/2019 Art. 1

Van krachtOfficiële tekst

Den, der som ejer, lejer, forpagter eller på anden måde driver et forsamlingslokale, som er beregnet til over 150 personer, skal sikre, at de elektriske installationer, herunder nød- og panikbelysningsanlægget, og det tilhørende elmateriel i forsamlingslokalerne og de tilstødende adgangs- og flugtveje hver 24. måned kontrolleres af en autoriseret elinstallatørvirksomhed.

Stk. 2. Hvis der ved kontrollen efter stk. 1 konstateres fejl i installationen eller det tilhørende elmateriel, skal den, der driver forsamlingslokalet, sikre, at fejlene rettes.

Stk. 3. Pligten i stk. 1 omfatter også forsamlingslokaler, der enkeltvis er beregnet til færre end 150 personer, når forsamlingslokalerne benyttes samlet af over 150 personer, og forsamlingslokalerne har fælles adgangs- og flugtveje.

Stk. 4. Sikkerhedsstyrelsen kan på baggrund af en vurdering af personrisikoen eller hyppigheden af foretagne ændringer i installationerne undtage enkelte forsamlingslokaler eller kategorier af forsamlingslokaler fra pligten i stk. 1.

Stk. 5. Ved forsamlingslokaler forstås i denne bekendtgørelse: Teatre, biografer, restaurationer, diskoteker, selskabslokaler, mødelokaler, koncertsale, udstillingslokaler, idrætshaller og andre bygninger og lokaler, der anvendes til lignende formål, med tilhørende gange og flugtveje, vestibule, køkken, depotrum og andre lokaler med direkte tilknytning til det pågældende forsamlingslokale.