BEK 1099/2019 · Bekendtgørelse om egnsteatre
BEK 1099/2019 Art. 19
Statens Kunstfond kan iværksætte en evaluering af egnsteatre med fungerende egnsteateraftaler. Evalueringen gennemføres i dialog med egnsteatret og den tilskudsydende kommune. Evalueringer gennemføres af eksterne konsulenter, som engageres til at gennemføre undersøgelsen. Statens Kunstfond kan etablere en styregruppe af relevante interessenter, som følger evalueringsarbejdet.
Stk. 2. Statens Kunstfond kan anvende dele af beløbsrammen til kvalitetsudviklingsprojekter, jf. § 18, stk. 1, til evaluering af egnsteatre.
Stk. 3. Statens Kunstfond kan efter en evaluering i henhold til stk. 1 beslutte, at statsrefusion efter § 1 samt særligt statsligt driftstilskud efter § 17 ophører i forbindelse med udløb af den gældende egnsteateraftale, såfremt teatrets faglige og kunstneriske niveau ikke lever op til det generelle niveau for egnsteatrene, og hvor udvikling ikke vurderes mulig.
Stk. 4. Afgørelse efter stk. 3 kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.