BEK 968/2019 · Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen
BEK 968/2019 Art. 3
Udpegning som udviklingsområde, generelle vilkår og bortfald
Der udpeges udviklingsområder som fastsat i kapitel 4-19, jf. dog §§ 4, 5 og 7. Udpegningen træder i kraft, når der for kommunen foreligger en endeligt vedtaget og offentliggjort planlægning for Grønt Danmarkskort, jf. planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 14, efter anbefalinger fra det lokale naturråd, og omfatter ikke arealer, som kommunalbestyrelsen herved har udpeget til Grønt Danmarkskort, jf. også § 5.
Stk. 2. I udviklingsområder kan der uanset planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, planlægges for inddragelse af nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, uden at der foreligger en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær placering.