BEK 784/2019 · Bekendtgørelse om tilskud til fælles indsatser fiskeri
BEK 784/2019 Art. 15
Beregning af tilskud
Tilsagnshaver kan, jf. artikel 95, stk. 1, i forordning nr. 508/2014/EU, opnå en maksimal offentlig støtteintensitet på 50 pct. af de samlede tilskudsberettigede udgifter. Dette gælder dog ikke virksomheder, der falder uden for definitionen af SMV’er, idet disse alene kan få en offentlig støtteintensitet på 30 pct., jf. artikel 95, stk. 4, i forordning nr. 508/2014/EU.
Stk. 2. Uanset stk. 1, vil tilsagnshaver opnå en intensitet af offentlig støtte på 100 pct. af de samlede tilskudsberettigede udgifter, hvis: 1) tilsagnshaveren er et offentligretligt organ eller en virksomhed, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse som omhandlet i artikel 106, stk. 2, i TEUF, når der ydes tilskud til operationer af sådanne tjenesteydelser, eller 2) projektet har en kollektiv interesse, har kollektive tilskudsmodtagere og har innovative træk, i givet fald på lokalt plan.
Stk. 3. Uanset stk. 1, vil tilsagnshaveren opnå en intensitet af offentlig støtte på 75 pct. af de samlede tilskudsbetingede udgifter, såfremt projektet gennemføres af producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer eller brancheorganisationer, medmindre projektet er omfattet af stk. 2.
Stk. 4. Uanset stk. 2-3, kan støtteintensiteten til etablering af et discardvidencenter ikke overstige 50 pct.