BEK 755/2019 Art. 33
Samhandel med får og geder
Importøren skal sikre, at får og geder, der skal indføres fra en anden medlemsstat underkastes en identitets- og sundhedskontrol, der foretages af en embedsdyrlæge inden for de sidste 24 timer før afsendelsen fra medlemsstaten, og på baggrund heraf, har embedsdyrlægen udstedt et sundhedscertifikat efter model I (får og geder til slagtning), II (får og geder til opfedning) eller III (får og geder til avl) i bilag E, til Rådet direktiv nr. 91/68/EØF af 28. januar 1991 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandelen med får og geder inden for Fællesskabet.
Stk. 2. Importøren skal sikre, at fårene og gederne under transporten til bestemmelsesstedet ledsages af det i stk. 1, nævnte sundhedscertifikat, som skal være udarbejdet i TRACES, og udstedt af en embedsdyrlæge, den dag sundhedskontrollen, der er nævnt i stk. 1, finder sted. Certifikatet er gyldigt i ti dage fra tidspunktet for sundhedskontrollen.