BEK 719/2019 · Bekendtgørelse om udbud af digital public service-radiokanal med fokus på kultur
BEK 719/2019 Art. 28
Krav til indholdet af ansøgningen
Der skal ved indlevering af ansøgningen stilles en ubetinget og uigenkaldelig bankgaranti på 4 mio. kr. Garantien skal være udstedt af et pengeinstitut eller et forsikringsselskab, hvis langsigtede gæld skal have en rating fra S&P Global på mindst A eller fra Moody’s Investors Service Limited på mindst A2.
Stk. 2. Når programtilladelsen er tildelt, vil bankgarantierne blive frigivet.