BEK 672/2019 Art. 6
Inden 15 dage efter ankomsten af det radioaktive affald eller det brugte nukleare brændsel til bestemmelsesstedet i tredjelandet skal den ansvarlige person eller indehaveren, der har modtaget tilladelse fra Sundhedsstyrelsen i henhold til § 4, stk. 1, nr. 3 eller nr. 4, meddele ankomsten til Sundhedsstyrelsen.
Stk. 2. Meddelelsen skal indeholde oplysning om det sidste toldsted i den Europæiske Union, gennem hvilket overførslen er foretaget.
Stk. 3. Meddelelsen skal endvidere være bekræftet ved en erklæring eller attestering fra modtageren i tredjelandet, hvori det angives, at affaldet eller det brugte brændsel har nået det rette bestemmelsessted samt oplysning om indførselstoldstedet i tredjelandet.