BEK 478/2019 · Bekendtgørelse om institutioner for forberedende grunduddannelse m.v.
BEK 478/2019 Art. 5
Tilskud m.v.
Ved en årselev på forberedende grunduddannelse henholdsvis på afsøgningsforløb, forstås en elev, eller en deltager, undervist ved institutionens foranstaltning i 200 dage på fuldtidsbasis.
Stk. 2. Antallet af årselever bliver opgjort på grundlag af antal elever, der er indmeldt på forberedende grunduddannelse, henholdsvis antal deltagere, der er indmeldt på afsøgningsforløb, på en af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet på forhånd fastsat dag (tælledagen) i hver tælleperiode.
Stk. 3. Elever på forberedende grunduddannelse indgår i institutionens årselevberegning, hvis de pågældende 1) er optagelsesberettigede på uddannelsen, 2) er optaget på uddannelsen i tælleperioden og er studieaktive efter reglerne herom og 3) er optaget på uddannelsen på tælleperiodens tælledag.
Stk. 4. Deltagere i afsøgningsforløb indgår i institutionens årselevberegning, hvis de pågældende 1) er optaget på forløbet efter anmodning fra kommunalbestyrelsen og 2) deltager aktivt i forløbet.