BEK 361/2019 · Bekendtgørelse om Vævsanvendelsesregisteret
BEK 361/2019 Art. 1
Sundhedsdatastyrelsen er ansvarlig for at drive Vævsanvendelsesregisteret.
Stk. 2. I registeret registreres de beslutninger, som patienter træffer i henhold til § 29, stk. 1, 1. pkt., i sundhedsloven om, at biologisk materiale, som patienten afgiver eller har afgivet i forbindelse med behandling, kun må anvendes til behandling af den pågældende og til formål, der har en umiddelbar tilknytning hertil.
Stk. 3. I registeret registreres endvidere de beslutninger, som patienter træffer i henhold til § 29, stk. 1, 2. pkt., i sundhedsloven om, at genetiske oplysninger, som er udledt af biologisk materiale i forbindelse med behandling, og som opbevares i Nationalt Genom Center, kun må anvendes til behandling af den pågældende og til formål, der har en umiddelbar tilknytning hertil.
Stk. 4. Registeret administreres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og databeskyttelsesloven.