Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 358/2019 · Bekendtgørelse om det danske program for social inklusion af de socialt dårligst stillede personer under Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD)

BEK 358/2019 Art. 8

Tildelings- og budgetkriterier

Van krachtOfficiële tekst

Der gælder følgende faglige krav for at opnå tilskud fra ansøgningspuljen: 1) Ansøger skal beskrive, at projektets formål er at yde social og rådgivningsmæssig støtte til målgruppen. 2) Ansøger skal beskrive etablering og drift af nye opsøgende aktiviteter og nye sociale aktiviteter i regi af eksisterende tilbud eller nye tilbud, som skal være målrettet målgruppen. 3) Ansøger skal beskrive, hvordan projektets aktiviteter supplerer den eksisterende indsats og de tilbud, som allerede er til rådighed for målgruppen i det offentlige system og via frivillige organisationer og NGO’er. 4) Ansøger skal opstille målsætninger på borger- og organisatorisk niveau samt forventede resultater for projektet, jf. § 5. 5) Ansøger skal bekræfte at ville registrere antal personer, der deltager i projektet, fordelt på alder, køn og social situation, herunder hjemløshed, opholdsstatus, misbrug, psykisk lidelse, funktionsnedsættelse og andre problemstillinger mv.

Stk. 2. Der gælder endvidere følgende organisatoriske krav for at opnå tilskud fra ansøgningspuljen: 1) Ansøger skal bekræfte, at projektet ikke modtager støtte fra mere end ét operationelt program, der er medfinansieret fra fonden eller fra andre EU-instrumenter. 2) Ansøger skal beskrive at have den fornødne administrative, finansielle og operationelle kapacitet til at gennemføre projektet. 3) Ansøger skal bekræfte at ville deltage i evalueringen. 4) Ansøger skal beskrive, hvordan projektet kan forankres i eksisterende tilbud efter projektperiodens udløb.