Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 58/2019 · Bekendtgørelse om kvalitet og sikkerhed ved håndtering af humane væv og celler

BEK 58/2019 Art. 21

Donation og udtagning af væv og celler

Van krachtOfficiële tekst

Vævscentret sikrer, at betingelserne i sundhedslovens kapitel 12 om transplantation fra levende og afdøde personer er opfyldt, som en forudsætning for indgrebets udførelse.

Stk. 2. Vævscentret sikrer, at information til en donor som minimum omfatter følgende oplysninger: 1) udtagningens formål og karakter samt hermed forbundne følger og risici samt eventuelle smittemarkørundersøgelser m.v., 2) registrering og beskyttelse af donordata, det sundhedsfaglige personales tavshedspligt, terapeutisk formål og potentielle fordele samt information om de gældende sikkerhedsregler, der skal beskytte donor, 3) donors ret til at blive informeret om resultater af smittemarkørundersøgelser mv. med en grundig forklaring af disse, og 4) at donor under alle omstændigheder vil blive informeret om testresultater, hvis de viser en unormal tilstand af betydning for donors sundhedstilstand, medmindre donor frabeder sig dette på forhånd.

Stk. 3. Informationen, jf. stk. 2, skal gives af en person, som har et grundlæggende kendskab til den menneskelige fysiologi og til sundhedsområdet, og som er i stand til at formidle oplysningerne på en hensigtsmæssig og tydelig måde. Den pågældende skal sikre sig, at donor har forstået betydningen af de meddelte oplysninger.

Stk. 4. Vævscentret sikrer, at der for hver donor oprettes en journal (donorjournalen), og som selvstændigt bilag hertil en udtagningsrapport, der indeholder de i bilag 8 punkt 1.4. nævnte oplysninger.