Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1354/2018 · Bekendtgørelse om fysisk forandring af hårde ghettoområder

BEK 1354/2018 Art. 5

Udviklingsplaner

Van krachtOfficiële tekst

Ud over de tilfælde, der er nævnt i § 3, kan transport-, bygnings- og boligministeren i særlige tilfælde i forbindelse med udarbejdelse af en fælles udviklingsplan, jf. § 9, efter ansøgning dispensere fra kravet i § 2, og godkende en fælles udviklingsplan, hvor nedbringelsen af almene familieboliger i området inden 2030 sker til en andel, der er højere end 40 pct.

Stk. 2. Dispensation efter stk. 1 kan gives, hvis 1) området bebos af færre end 2.100 beboere og 2) andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindre end tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.

Stk. 3. Ved transport-, bygnings- og boligministerens vurdering af en dispensationsansøgning lægges vægt på graden af parallelsamfund og boligområdets historik. Konkret kan der bl.a. lægges vægt på 1) hvordan området har udviklet sig til at blive til et hårdt ghettoområde, 2) om boligområdet, selv om det optræder på ghettolisten, har oplevet en positiv udvikling, 3) om det på afgørelsestidspunktet virker sandsynligt, at boligområdet kan omdannes til et velfungerende boligområde, der er integreret med den omkringliggende by, med en mindre nedbringelsesprocent, 4) boligområdets aktuelle situation i forhold til de enkelte ghettokriterier, herunder i hvilket omfang boligområdet ligger over de i kriterierne opstillede grænseværdier, og 5) hvilken interaktion boligområdet har med det omgivende samfund m.v.

Stk. 4. Ansøgningen om dispensation skal indeholde begrundede oplysninger om, hvilken procentsats der søges dispensation til. Ansøgningen skal tillige indeholde en kort redegørelse for forholdene nævnt i stk. 3 og oplysninger om, hvilke indsatser der er eller vil blive iværksat med henblik på, at boligområdet omdannes til et velfungerende boligområde, der er integreret med den omkringliggende by.

Stk. 5. Ansøgning om dispensation efter stk. 1 skal sendes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen senest 4 måneder efter offentliggørelse af den liste over ghettoområder efter lovens § 61 a, stk. 6, hvor boligområdet for første gang er opført på listen som hårdt ghettoområde.

Stk. 6. § 9, stk. 4, 1. pkt., og § 9, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse ved indsendelse af ansøgning om dispensation, jf. stk. 1.