Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1285/2018 · Bekendtgørelse om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter på EU-listen og om en national liste med handelsforbud m.v. over for invasive arter

BEK 1285/2018 Art. 6

Tilladelse til forskning, ex-situbevaring og medicinsk anvendelse for invasive arter på EU-listen og den nationale liste

Van krachtOfficiële tekst

Miljøstyrelsen meddeler tilladelse til at udføre aktiviteter som beskrevet i forordningens art. 8, stk. 1, vedrørende invasive ikkehjemmehørende arter på EU-listen og invasive ikkehjemmehørende arter på bilag 4 (den nationale liste), når betingelserne i forordningens art. 8, stk. 2 og 3, er opfyldt. Tilladelsen kan indeholde vilkår, som har til formål at sikre overholdelsen af kravene i forordningens art. 8, stk. 2 og 3, og denne bekendtgørelses § 6, stk. 3.

Stk. 2. For invasive ikkehjemmehørende arter på EU-listen kan Miljøstyrelsen meddele tilladelse til aktiviteter, som beskrevet i forordningens artikel 9, stk. 1.

Stk. 3. Aktiviteter omfattet af en tilladelse meddelt efter stk. 1 og 2, skal gennemføres af personale med passende kvalifikationer i at kunne varetage hold, håndtering, transport m.v. af arter omfattet af EU-listen eller bilag 4 (den nationale liste) i overensstemmelse med kravene i forordningens art. 8, stk. 2 og 3, herunder på en måde, der sikrer, at enheder af arten ikke undslipper og spreder sig.

Stk. 4. Ansøgning om tilladelse efter stk. 1 og 2, skal indeholde følgende: 1) Oplysninger om foretagendet eller gruppen af foretagender, der søger, herunder navn og adresse. 2) Det videnskabelige og hvor muligt det danske navn på den art, som ansøgningen vedrører. 3) Koderne i den kombinerede nomenklatur som fastsat i forordning (EØF) nr. 2658/87. 4) Antallet eller mængden af de pågældende enheder af arten. 5) Formålet med den tilladelse, der ansøges om. 6) En detaljeret beskrivelse af, hvordan kravene i forordningens art. 8, stk. 2 og 3, overholdes, herunder af de påtænkte foranstaltninger til at sikre, at flugt eller spredning ikke er muligt fra det anlæg til indesluttet opbevaring, hvori arten skal holdes og håndteres, samt en beskrivelse af de foranstaltninger, der skal sikre, at en eventuel transport af arten, som måtte være nødvendig, foretages under forhold, der udelukker, at arten undslipper. 7) En beskrivelse af det planlagte system for løbende overvågning og en beredskabsplan, som omhandler eventuel flugt eller spredning, herunder en udryddelsesplan. 8) En beskrivelse af, hvorledes kravet i denne bekendtgørelses § 6, stk. 3, overholdes, herunder dokumentation for personalets kvalifikationer, og hvorledes der forholdes ved udskiftning af kernepersonale.

Stk. 5. For så vidt angår ansøgninger omfattet af forordningens art. 9, stk. 1, desuden følgende: 1) En beskrivelse af relevant national ret, som finder anvendelse på det ansøgende foretagende. 2) En vurdering af risikoen for, at arten, der anmodes om godkendelse for, undslipper, samt en beskrivelse af de risikobegrænsende foranstaltninger, der iværksættes hvis det sker.

Stk. 6. Miljøstyrelsen kan når som helst trække en tilladelse meddelt efter stk. 1 og 2, midlertidigt eller permanent tilbage, hvis der indtræffer uforudsete begivenheder med en skadelig indvirkning på biodiversiteten eller relaterede økosystemtjenester, eller hvor Miljøstyrelsen konstaterer overtrædelse af vilkår i en tilladelse meddelt efter stk. 1 eller 2.