Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 906/2018 · Bekendtgørelse om et indkomstregister

BEK 906/2018 Art. 8

Indberetningernes indhold

Van krachtOfficiële tekst

Den, der skal foretages indberetning om til indkomstregisteret, skal til brug for indberetningen oplyse den indberetningspligtige om navn og adresse — ved udenlandsk adresse tillige hjemland — og cpr-nummer. Har den pågældende ikke cpr-nummer, men cvr-nummer, oplyses cvr-nummer. Har den pågældende hverken cpr- eller cvr-nummer, oplyses SE-nummer. Har den pågældende heller ikke et gyldigt SE-nummer oplyses i stedet fødselsdato.

Stk. 2. For selskaber, fonde, foreninger, dødsboer og lignende, der hverken har cpr-nummer, cvr-nummer eller SE-nummer, afgives identifikationsoplysningerne om formand­en eller en anden person, der er berettiget til at handle på vegne af den, hvorom indberetning skal foretages.

Stk. 3. Kan det ikke afklares ved etableringen af et retsforhold, hvorom indberetning skal foretages, hvem indberetning­en skal foretages om, afgives de i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger om den, som den indberetningspligtige har etableret retsforholdet med. Når det er afklaret, hvem indberetningen skal foretages om, afgives identifikationsoplysningerne om denne.

Stk. 4. Den, hvorom indberetning skal foretages, skal underrette den indberetningspligtige om ændringer i de afgivne identifikationsoplysninger inden 1 måned efter, at ændring­en er sket.

Stk. 5. Ved afgivelse af identifikationsoplysninger skal der forevises fornøden legitimation over for den indberetningspligtige.