Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 843/2018 · Bekendtgørelse om ret til barselsdagpenge

BEK 843/2018 Art. 5

Ret til barselsdagpenge under delvis genoptagelse af arbejdet og ved forlængelse og udskydelse af barselsdagpengeretten

Van krachtOfficiële tekst

Barselsdagpengeperioden kan for lønmodtagere forlænges med den tid, hvor arbejdet har været genoptaget delvist efter § 2, stk. 4, i det omfang den genoptagne arbejdstid har været nedsat i forhold til den arbejdstid, den pågældende tidligere har haft.

Stk. 2. Barselsdagpengeperioden for selvstændige erhvervsdrivende forlænges med en fjerdedel af den normale ugentlige arbejdstid for uger, hvor arbejdet efter § 4, stk. 2, har været genoptaget med op til en fjerdedel af den normale ugentlige arbejdstid.

Stk. 3. Barselsdagpengeperioden for selvstændige erhvervsdrivende forlænges med halvdelen af den normale ugentlige arbejdstid for uger, hvor arbejdet efter § 4, stk. 3, har været genoptaget med mere end en fjerdedel og op til halvdelen af den normale ugentlige arbejdstid.

Stk. 4. Barselsdagpengeperioden kan ikke forlænges, når arbejdet genoptages delvist i en periode, hvor det ugentlige dagpengebeløb er nedsat efter barselslovens § 21, stk. 3, jf. § 21, stk. 5.

Stk. 5. Barselsdagpengeperioden kan ikke forlænges med den tid, hvor en moder har genoptaget arbejdet delvist i de første to uger efter fødslen.