BEK 636/2018 Art. 5
Skader efter klage- og erstatningsloven, der er påført i forbindelse med undersøgelse, behandling el.lign., som er foretaget af sundhedspersoner, jf. sundhedslovens § 6, uden for de i klage- og erstatningslovens § 19, stk. 1, nr. 1-4, omfattede tilfælde, er omfattet af lovens dækningsområde, jf. klage- og erstatningslovens § 19, stk. 2. Herunder hører bl.a. skader, som er forårsaget af sundhedspersoner: 1) I regionale tandplejetilbud, jf. stk. 2. 2) I forbindelse med leveringen af de kommunale sundhedsydelser efter sundhedslovens kapitel 36-41, jf. stk. 3. 3) Der er privatpraktiserende, jf. stk. 4 og 5. 4) I det militære forsvar eller redningsberedskabet, jf. stk. 6. 5) I Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse, jf. stk. 7, samt detentionslæger og læger, der foretager blodprøvetagning for politiet. 6) På institutioner og boformer, herunder plejehjem, inden for det sociale område, jf. stk. 8. 7) I private og offentlige klinikker, jf. stk. 9, samt private organisationer og firmaer, herunder alamcentraler. 8) I fritiden, jf. stk. 10. 9) På laboratorier, herunder Statens Serum Institut, jf. stk. 11. 10) I forbindelse med sundhedsvidenskabelige forsøg, der udføres af private firmaer, foreninger m.v.
Stk. 2. Regionale tandplejetilbud omfattet af dækningsområdet i klage- og erstatningslovens § 19, stk. 2, er regionstandplejen og den højt specialiserede rådgivning, udredning og behandling, der varetages af de odontologiske landsdels- og videnscentre efter sundhedsloven.
Stk. 3. Kommunale sundhedsordninger omfattet af dækningsområdet i klage- og erstatningslovens § 19, stk. 2, er forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, kommunal børne- og ungdomstandpleje, kommunal omsorgstandpleje, kommunal specialtandpleje, hjemmesygepleje, genoptræning, fysioterapi m.v., behandling for alkoholmisbrug og lægelig stofmisbrugsbehandling.
Stk. 4. En privatpraktiserende autoriseret sundhedsperson omfattet af dækningsområdet i klage- og erstatningslovens § 19, stk. 2, er en autoriseret sundhedsperson, der på selvstændig privat basis udøver sit erhverv og i forbindelse hermed udbyder tjenesteydelser til patienter.
Stk. 5. En privatpraktiserende autoriseret sundhedsperson og person, der handler på vegne af denne, er omfattet af klage- og erstatningslovens dækningsområde, uanset om denne har tilsluttet sig overenskomst med regionsrådet, eller den skadelidte modtager tilskud, støtte el. lign. efter anden lovgivning til behandlingen m.v. hos den privatpraktiserende autoriserede sundhedsperson.
Stk. 6. Sundhedspersoner, der udfører sundhedsfaglig behandling i det militære forsvar eller redningsberedskabet på værnepligtige, der gør lovpligtig tjeneste, jf. værnepligtsloven, samt på ansatte i det militære forsvar eller redningsberedskabet, er omfattet af dækningsområdet i klage- og erstatningslovens § 19, stk. 2.
Stk. 7. Sundhedspersoner, der udfører sundhedsfaglig behandling af indsatte i Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse, er omfattet af dækningsområdet i klage- og erstatningslovens § 19, stk. 2.
Stk. 8. Ved institutioner og boformer inden for det sociale område omfattet af dækningsområdet i klage- og erstatningslovens § 19, stk. 2, forstås plejehjem, døgninstitutioner, botilbud til voksne og revalideringsinstitutter m.v., hvor der foretages sundhedsfaglig behandling jf. sundhedslovens § 5, uanset om der er ansat autoriserede sundhedspersoner på den pågældende institution.
Stk. 9. En privat klinik, hvor der foretages sundhedsfaglig behandling jf. sundhedslovens § 5, er omfattet af dækningsområdet i klage- og erstatningslovens § 19, stk. 2, uanset om klinikken drives af personer uden sundhedsfaglig autorisation. Dækningen omfatter alene skader, der er forårsaget af sundhedspersoner, jf. sundhedslovens § 6.
Stk. 10. Ved skader der påføres i forbindelse med undersøgelse, behandling el.lign., af sundhedspersoner i deres fritid, forstås undersøgelse, behandling el.lign., som ikke foretages af sundhedspersonen som led i dennes erhverv.
Stk. 11. Ved skader der påføres på laboratorier, som er omfattet af dækningsområdet i klage- og erstatningslovens § 19, stk. 2, forstås bl.a. skader som følge af fejldiagnosticering ved undersøgelse af patientprøver.