Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 593/2018 · Bekendtgørelse om anvendelse af målesystemer til kvantitativ måling af andre væsker end vand og udmåling af luftformig gas i portioner

BEK 593/2018 Art. 4

Krav til udstyrsleverandøren

Van krachtOfficiële tekst

Som dokumentation for, at et målesystem, jf. § 3, stk. 1, som markedsføres eller sælges til anvendelse omfattet af § 1, stk. 1, opfylder kravene i § 3, stk. 1, skal udstyrsleverandøren sikre, at følgende kan stilles til rådighed for Sikkerhedsstyrelsen: 1) Oplysninger om hvem, der har fremstillet målesystemet. 2) Oplysninger om målesystemet, der entydigt identificerer det ved angivelse af typebetegnelse, serienummer, produktionsnummer eller lignende. 3) Generel beskrivelse af målesystemets konstruktion og funktion. 4) Dokumentation for udførte undersøgelser, tests eller egenkontrol, der viser, at målesystemet opfylder nøjagtighedskravene, jf. § 3, stk. 1, nr. 1. 5) Angivelse af, hvor forseglingen er anbragt.

Stk. 2. Anvendes der ikke standarder eller OIML rekommandationer, jf. § 3, stk. 2, eller anvendes de kun delvist, skal udstyrsleverandøren endvidere sikre, at følgende kan stilles til rådighed for Sikkerhedsstyrelsen: 1) Konstruktions- og produktionstegninger samt tilhørende beskrivelser og forklaringer. 2) Beskrivelser, der angiver, at målesystemet opfylder kravene i § 3, stk. 1, nr. 2.

Stk. 3. Udstyrsleverandøren skal opbevare dokumentationen, jf. stk. 1 og 2, i 10 år efter, at målesystemet er blevet bragt i omsætning.