BEK 168/2018 Art. 13
Lovligt forfald
Kirkeministeriet kan efter ansøgning træffe afgørelse om at forlænge den frist, der fremgår af § 8, stk. 1, hvis der foreligger lovligt forfald.
Stk. 2. Det påhviler kursusdeltageren at dokumentere lovligt forfald.
Stk. 3. Lovligt forfald kan f.eks. foreligge, hvis kursusdeltageren bliver forhindret i at deltage i kurset på grund af kursusdeltagerens egen eller kursusdeltagerens mindreårige barns sygdom, kursusdeltagerens graviditet, barsel eller adoption, eller hvis kursusdeltageren er tilmeldt et kursus, som ikke afholdes.