BEK 158/2018 · Bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer på luftfartsområdet
BEK 158/2018 Art. 6
Særlige bestemmelser
Hvis der findes farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen, skal der i arbejdspladsvurderingen efter bekendtgørelse om arbejdsmiljøforhold for besætningsmedlemmer under tjeneste på luftfartøj og for deres arbejdsgivere indgå følgende vurderingselementer, jf. dog § 8: 1) Stofferne og materialernes farlige egenskaber. 2) Eksponeringsgraden, eksponeringstypen og varigheden. 3) Omstændighederne ved arbejdet med farlige stoffer og materialer, herunder mængden. 4) Virkningen af de forebyggende foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes. 5) Hvor det er muligt, de konklusioner, der kan drages af foretagne arbejdsmedicinske undersøgelser. 6) Grænseværdier fastsat af Trafikstyrelsen. 7) Leverandøroplysninger om sikkerhed og sundhed.
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal fra leverandøren eller fra andre let tilgængelige kilder skaffe yderligere oplysninger, der er nødvendige for arbejdspladsvurderingen.
Stk. 3. Vurderingen skal tillige indeholde en fortegnelse over de farlige stoffer og materialer, der bruges på arbejdspladsen, med henvisning til de relevante leverandørbrugsanvisninger.
Stk. 4. Reparationsarbejde, vedligeholdelsesarbejde o.lign. i virksomheden, der kan forudses at give anledning til væsentlig påvirkning fra stoffer og materialer eller som kan forringe sikkerheden og sundheden af andre grunde, selv om der er truffet tekniske foranstaltninger, skal medtages i arbejdspladsvurderingen.
Stk. 5. Hvis arbejdet indebærer risiko for påvirkning fra flere farlige stoffer eller materialer, skal der foretages en samlet vurdering af risikoen.