Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1471/2017 · Bekendtgørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder

BEK 1471/2017 Art. 2

Anvendelsesområde

Van krachtOfficiële tekst

Bekendtgørelsen omfatter ikke følgende anlæg: 1) Fyringsanlæg på trævareforarbejdende virksomheder med en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 1 MW, som forbrænder eget træaffald, og som er omfattet af bekendtgørelsen om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg, og som tages i drift den 20. december 2018 eller herefter. 2) Fyringsanlæg på trævareforarbejdende virksomheder med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 50 MW, der er omfattet af bekendtgørelsen om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg. 3) Fyringsanlæg på trævareforarbejdende virksomheder med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mindre end 50 MW, hvis der alene fyres med biomasseaffald, jf. bekendtgørelse om biomasseaffald.

Stk. 2. Fra den 1. januar 2025 finder bekendtgørelsen ikke anvendelse på bestående fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end 5 MW og mindre end 50 MW, som på trævareforarbejdende virksomhed forbrænder eget træaffald, og som er omfattet af bekendtgørelsen om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg.

Stk. 3. Fra den 1. januar 2030 finder bekendtgørelsen ikke anvendelse på bestående fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 1 MW og mindre end eller lig med 5 MW, som på trævareforarbejdende virksomhed forbrænder eget træaffald, og som er omfattet af bekendtgørelsen om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg.