Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1448/2017 · Bekendtgørelse om biblioteksafgift

BEK 1448/2017 Art. 21

Van krachtOfficiële tekst

Udbetaling af biblioteksafgift fra henholdsvis puljerne for fysiske samt for digitale udlånsenheder sammenlægges, og det samlede beløb udgør grundlaget for den udbetalte afgift i henhold til de udbetalingsgrænser, der er beskrevet i § 4 b i lov om biblioteksafgift.

Stk. 2. Beløb under 1.250 kr. udbetales ikke.

Stk. 3. Beløb, der overstiger 464.975 kr. reduceres på følgende måde: 1) Af beløb over 464.975 kr. indtil 619.968 kr. udbetales halvdelen. 2) Af beløb over 619.968 kr. udbetales en tredjedel.

Stk. 4. Beløbsgrænserne i stk. 2 og 3 reguleres årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 5. De i medfør af beløbsgrænserne i stk. 2 og 3 frigjorte beløb fordeles til andre berettigede, der inden genberegning højst er berettiget til 5.000 kr. Den samlede udbetaling efter genberegningen til disse berettigede må dog ikke overstige 5.000 kr.