BEK 1448/2017 · Bekendtgørelse om biblioteksafgift
BEK 1448/2017 Art. 18
Faktorerne vedrørende e-bogen og netlydbogens tilrådighedsstillelse, udbredelse og anvendelse fastlægges på grundlag af indberetninger fra folkebibliotekernes digitale udlånstjenester og NOTA, i det omfang disse biblioteker har deres bogbestand registreret i maskinlæsbar form og indberetningerne indeholder de nødvendige data til beregning af afgiften.
Stk. 2. E-bogens tilrådighedsstillelse, udbredelse og anvendelse beregnes således: 1) Der tildeles et halvt point for hver kommune, hvor e-bogen og netlydbogen findes til udlån (tilrådighedsstillelsesfaktor). NOTA behandles som én kommune. 2) Der tildeles 5 point for hver kommune, hvor e-bogen og netlydbogen har været udlånt. Alle kommuner udløser samme antal point, uanset kommunens størrelse (udbredelsesfaktor). NOTA behandles som én kommune. 3) Der tildeles point for graden af anvendelse. Ved anvendelse forstås både streaming og download (anvendelsesfaktor).
Stk. 3. Pointene for anvendelse tildeles efter følgende trinmodel: Antal anvendelser Point 0-25 0 26-75 50 76-150 100 150-400 150 401-1.000 200 1.001-2.000 250 2.001-5.000 500 5.001-10.000 750 Over 10.000 1000
Stk. 4. Slots- og Kulturstyrelsen fastsætter nærmere retningslinjer for indberetninger fra folkebibliotekernes digitale udlånstjenester og NOTA.