Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1407/2017 · Bekendtgørelse om anlægs, tilsluttet infrastrukturs og rørledningers konstruktion, indretning og udstyr i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

BEK 1407/2017 Art. 123

Udstyr

Van krachtOfficiële tekst

Procesudstyret skal være forsynet med et automatisk udløsbart procesafspærringssystem, som kan afspærre og eventuelt trykaflaste procesudstyret samt hjælpeudstyr helt eller delvist, og som fungerer i henhold til et forudbestemt logisk hændelsesforløb.

Stk. 2. Procesafspærringssystemet skal kontinuert overvåge alle sikkerhedskritiske risici i procesudstyret.

Stk. 3. Procesafspærringssystemet skal være udformet således, at ingen enkelt fejl i systemet gør dette funktionsudygtigt.

Stk. 4. Procesafspærringssystemet skal være uafhængigt af procesreguleringssystemet og herunder have separate udtag fra procesudstyret.

Stk. 5. Procesafspærringssystemet skal være udformet således, at enhver driftstilstand, der ligger uden for de for procesudstyrets sikkerhedsmæssigt acceptable grænser, automatisk udløser en hel eller delvis nedlukning af procesudstyret, afhængig af den uacceptable driftstilstands karakter.