BEK 1141/2017 · Bekendtgørelse om tilskud til gylleforsuringsanlæg inden for husdyrssektoren
BEK 1141/2017 Art. 7
Administration
Ansøgning om tilsagn om tilskud indgives til Landbrugsstyrelsen på det ansøgningsskema, der er tilgængeligt for ordningen i Tast selv-service.
Stk. 2. Når ansøgningen er indsendt til Landbrugsstyrelsen, må projektet sættes i gang for ansøgers egen regning og risiko.
Stk. 3. Ansøgninger skal være modtaget i perioden den 1. juli 2016 til den 8. september 2016.
Stk. 4. Der kan indgives en ansøgning pr. indsatsområde.
Stk. 5. Ansøgningen skal indeholde følgende: 1) Et udfyldt ansøgningsskema. 2) Et udfyldt informationsskema til det rådgivende udvalg til brug for af validering af beregningerne af den årlige miljøeffekt. 3) Nødvendige tilladelser fra offentlige myndigheder, hvis tilladelserne er opnået på det tidspunkt, hvor der søges om tilskud. 4) Oplysning om, hvorvidt det ansøgte projekt er omfattet af lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren.
Stk. 6. Har en ansøger opnået tilsagn om tilskud til projekter på Landbrugsstyrelsens moderniseringsordninger med standardpriser eller faste priser, kan der under denne ordning i det samme staldbyggeri ikke modtages tilsagn om tilskud til udgifter, som er omfattet af standardomkostningen eller den faste pris.