Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 872/2017 · Bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger

BEK 872/2017 Art. 8

Administration

Van krachtOfficiële tekst

Inden for den bevillingsmæssige ramme foretager Landbrugs- og Fiskeristyrelsen en prioritering af de tilskudsberettigede ansøgninger, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 2. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen foretager en prioritering af ansøgningerne inden for gruppen af de individuelle henholdsvis kollektive projekter på baggrund af følgende: 1) De individuelle projekter prioriteres på baggrund af antallet af beplantninger i projektet. I tilfælde af, at to eller flere projekter har samme antal beplantninger, går projekter med flere antal planter forud for projekter med færre antal planter. Beplantningerne i projektet må ikke være unaturligt opdelt, hvorved forstås, at der ikke er nogen faglig begrundelse for, at beplantningerne er opdelt. 2) De kollektive projekter prioriteres på baggrund af tætheden af planter i projektet, beregnet som antal planter per hektar projektareal, hvor høj tæthed går forud for lav tæthed. I tilfælde af, at to eller flere projekter har samme tæthed af planter, går projekter med flere antal beplantninger forud for projekter med færre antal beplantninger.

Stk. 3. Hvis den fulde bevillingsmæssige ramme for individuelle henholdsvis kollektive projekter ikke søges, eller hvis der ikke gives tilsagn for den fulde bevillingsmæssige ramme, omfordeles midlerne til ansøgninger til kollektive henholdsvis individuelle projekter.