BEK 844/2017 · Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter
BEK 844/2017 Art. 2
Anmeldeordning for visse midlertidige aktiviteter m.v.
Den, der midlertidigt vil foretage følgende støv-, støj- eller vibrationsfrembringende aktiviteter, skal forud anmelde dette til kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2: 1) Bygge- og anlægsarbejder. 2) Nedrivningsaktiviteter. 3) Bygningsfacadebehandling. 4) Overfladebehandling af fritstående stålkonstruktioner eller andre større fritstående konstruktioner.
Stk. 2. Pligten efter stk. 1 til at anmelde en midlertidig aktivitet gælder ikke, hvis kommunalbestyrelsen i medfør af § 20, stk. 2, har udstedt en lokal forskrift for kommunen eller for det pågældende geografiske område i kommunen om den pågældende midlertidige aktivitet. En sådan lokal forskrift kan dog indeholde krav om anmeldelse, jf. § 20, stk. 2.