Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 721/2017 · Bekendtgørelse om lovvalg mv. ved krisehåndtering af pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I

BEK 721/2017 Art. 10

Penge- og realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I og deres filialer, der er oprettet i et andet land inden for den Europæiske Union, eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område

Van krachtOfficiële tekst

Udpegning af tillidsmænd, rekonstruktør, likvidator eller kurator godtgøres ved en bekræftet genpart af den afgørelse, hvorved tillidsmændene, rekonstruktør, likvidator eller kurator er udpeget, eller ved enhver anden attest udstedt af skifteretten. Der kan kræves en oversættelse til det eller et af de officielle sprog i det land inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, på hvis område tillidsmændene, rekonstruktør, likvidator eller kurator ønsker at handle.

Stk. 2. Tillidsmændene, rekonstruktør, likvidator og kurator er bemyndiget til i samtlige lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, at udøve alle de beføjelser tillidsmændene, rekonstruktør, likvidator eller kurator er bemyndiget til at udøve her i landet, jf. dog stk. 3. Udøvelsen af beføjelserne skal ske under iagttagelse af lovgivningen i de lande, på hvis område de ønsker at handle.

Stk. 3. Tillidsmændene, rekonstruktør, likvidator og kurators beføjelser omfatter ikke anvendelse af tvangsmidler eller ret til at afgøre voldgiftsspørgsmål eller bilægge tvister.