BEK 613/2017 Art. 12
Eksportrestitutioner
Eksportører af varer, der ikke er omfattet af Traktaten om Det Europæiske Fællesskab bilag I, og som har en sammensætning, der angives til udførsel mod eksportrestitution for første gang, skal afgive en recept til registrering hos told- og skatteforvaltningen. Registreringen foretages af den told- og skatteforvaltning, hvor virksomheden er eksportørregistreret.
Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte recept skal afgives senest 7 hverdage, inden varen af den pågældende sammensætning angives til udførsel. Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at recepten afgives med kortere frist.
Stk. 3. I særlige tilfælde kan den pågældende told- og skatteforvaltning efter aftale med Landbrugs- og Fiskeristyrelsen fritage for pligten til receptregistrering, forudsat at eksportøren er i stand til på andet grundlag at dokumentere varens sammensætning.
Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen fastsætter de nærmere betingelser for afgivelse af recept.